Husk fradraget

Der har i den seneste tid været en del støttekampagner og indsamlinger i forbindelse med forskellige almenvelgørende aktiviteter – f.eks. til fordel for Kræftens Bekæmpelse, Dansk Flygtningehjælp mv.

Giver man en gave til en organisation, der står anført på SKATs liste over godkendte organisationer, kan der for skatteydere, selskaber, personer, fonde osv. opnås et fradrag for engangsbeløb på maksimalt 15.200 kroner i 2016 (fradraget var på 15.000 kroner i 2015).

Hvis gaven gives til almennyttige foreninger, der anvender midlerne til forskning, så kan der ikke opnås fradrag.

Der kan også opnås fradrag for visse løbende ydelser til godkendte foreninger. Aftalen skal i dette tilfælde være skriftlig, og der må ikke være nogen krav på modydelse. Aftalen skal løbe i mindst 10 år for, at der kan opnås fradrag.

I ovenstående situationer er det gavens almennyttige formål, der udløser fradraget.

Nogle donationer er derimod fradragsberettigede som reklameudgifter. Fradrag for disse donationer opnås efter regler, der kræver en tilknytning til gavegivers erhvervsmæssige aktiviteter.

Virksomheder kan opnå fuldt fradrag for hele donationen efter de almindelige regler om fradrag for reklameudgifter. Kravene herfor er blandt andet, at der skal være en reklameværdi for selskabet i at give donationen, så donationen ikke er givet alene i hovedaktionærens interesse. En donation fra et hovedaktionærselskab kan i yderste konsekvens blive sidestillet med et ulovligt aktionærlån og blive beskattet hos ejeren.

Det bør derfor vurderes, om der er et rimeligt forhold mellem donationens størrelse og den reklame og eksponering, der opnås i forbindelse med donationen – f.eks. TV-shows, hvor giveres navne og beløb ses på skærmen, eller sportsbegivenheder, hvor sponsorernes navne ruller på hjemmesiden og bliver eksponeret på beklædning og udstyr.

Det er virksomheden, der har bevisbyrden for, at en almennyttig donation har en reklameværdi, der står i passene forhold til bidraget.

Comments are closed